23948sdkhjf

Fødevarestyrelsen lukker ulovlig cateringvirksomhed

Hos sønderjyske Gas & Gourmet fandt Fødevarekontrollen blandt andet friske rotteekskrementer. Ejeren er nu blevet pålagt at lukke stedet og destruere alle fødevarer i virksomheden.
Cateringvirksomheden Gas og Gourmet v/ Bo Sørensen, Sønder Allé 8, Stepping, 6070 Christiansfeld er 28. januar lukket af Fødevareregion Syd Kontrolafdeling Haderslev. Virksomheden har produceret og håndteret letfordærvelige fødevarer i ikke-autoriserede lokaler under meget uhygiejniske forhold.

Fødevarekontrollen har derfor pålagt virksomhedens ejer at destruere samtlige fødevarer i virksomheden, skriver de i en pressemeddelelse.

Fødevarekontrollen fandt blandt andet friske rotteekskrementer samt store mængder snavs langs kanter og på inventar. I et kælderlokaler hvor trappen var undermineret af rotter stod blandt andet kartoffelskræller og pålægsmaskine og andre køkkenredskaber.

Fødevarer håndteret samt opbevaret under nævnte forhold er forbundet med sundhedsrisiko og ikke egnet til menneskeføde.

Fødevareregionen er bekendt med, at virksomheden har leveret mad til to kantiner i lokalområdet. De to kantiner er underrettet om, at alle fødevarer der er modtaget fra Bo Sørensen skal kasseres. Hvis andre virksomheder eller private personer har modtaget fødevarer fra Bo Sørensen skal disse ligeledes kasseres.

Kilde: Fødevarestyrelsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093