Hørkram Schultz Food Service solgt
Den landsdækkende storleverandør af fødevarer til professionelle storkøkkener er blevet solgt til tyske Citti.
- Jeg er godt tilfreds med handelen, og jeg er meget tilfreds med samarbejdet med Citti i Kiel. Der er utrolig godt styr på forretningen, og nu skal vi have gennemført fusionen, så der kan opstå synergi mellem de to virksomheder. Det er den proces vores nye adm. direktør Dirk Lütje, nevø til stifteren Gerhard Lütje, og jeg er sat i spidsen for i Danmark, udtaler Alex Buchardt Pedersen, der fortsætter som direktør for virksomheden.
Han vurderer videre, at Cittis overtagelse af Hørkram Schulz vil betyde, at det fremover bliver en mere europæisk virksomhed.
Kilde: Erhvervsbladet - www.erhvervsbladet.dk