23948sdkhjf

Udfordringer for Danmarks Agro Food Valley

Hvis den danske fødevareindustri fortsat skal være et af verdens fødevareindustrielle centre, skal samarbejde og vidensdeling i branchen optimeres, lyder en opfordring fra fødevareminister Eva Kjer Hansen.
I går var 100 repræsentanter med relation til fødevareindustrien indkaldt til at deltage i en debat om de muligheder, der ligger lige for, men som skal prioriteres af aktørerne inden for branchen. Det skriver Landbrugsavisen.

- Vi har allerede en klynge, vi skal bare gøres bevidste om den, sagde oplægsholder Maria Olofsdotter, direktør i Øresund Food Network.

Det samlede budskab fra oplægsholderne lød, at industrien skal gøre sig klart om man vil dette Agro Food Valley så meget, at man er villig til at kæmpe for det i flere år.

Om Agro Food Valley
Ideen til det såkaldte Agro Food Valley blev etableret i efteråret 2008, hvor det var regeringens hensigt at undersøge, hvordan Danmarks landbrug fortsat bevarer sin position og samtidig fremmer naturen, klimaet og dyrevelfærden. Agro Food Valley skulle så være et samlingssted, hvor alt fra svineproducenter til minkavlere kunne dele erfaringer med hinanden.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093