23948sdkhjf

Danmark er stjerne på dette års BioFach

Sidste år blev Danmark udnævnt til årets økoland 2009 på BioFach-messen i Nürnberg. Når Europas største økologiske fødevaremesse afvikles i den kommende uge, håber fire danske mejerier at kunne drage nytte af den fine titel.
Danmark er stjernen i showet, når den økologiske messe, BioFach, i næste uge fejrer 20-års jubilæum. Danmark blev nemlig sidste år udpeget til at være årets økoland.

- Vi ser frem til messen og satser da klart på at få nogle nye kunder fra de nære eksportområder. Gerne en tre til fem stykker. Vores hemmelige våben er Vesterhavsosten, som vandt Mejeribrugets Gourmetpris. Den pris er vi fantastisk stolte over, så den skal vi ned og præsentere på vores stand, fortæller Thises salgschef Mogens Poulsen til Mejeri.dk.

Mejeribruget stærkt repræsenteret
Thise, Arla, Søvind og Naturmælk er repræsenteret på messen og sidstnævnte har også fået ambitioner om eksportudvidelser via årets messe:

- De andre år har vi deltaget lidt halvhjertet og mest for at støtte økologien, siger Nelly Riggelsen, eksport- og marketingsansvarlig ved Naturmælk og fortsætter:

-I år tager vi andre briller på og kommer med fuldt engagement, da vi mener, vi har noget at tilbyde især det nordtyske marked. Tidligere var det svært at hamle op med andre lande, men nu oplever vi en stigende efterspørgsel samtidig med, at vi selv har fået opbygget et mere interessant ostesortiment.

Messe skaber kontakt til nye eksportmarkeder
BioFach-messen er ifølge mejerierne en åbenlys mulighed for at skabe kontakter til flere eksportmarkeder. 46.000 handlende fra godt 124 lande deltager, og i og med, at Danmark er årets økoland, vil den danske stand opleve et langt større fokus. Derfor møder både Naturmælk og Thise møder mere talstærkt op end tidligere.

Biofach løber af stabelen 19.-22. februar i Nürnberg. Læs mere om messen her .


Kilde: Mejeriforeningen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094