Svinenotering 2009: Prisprognose ser positiv ud
Den seneste prisprognose for 2009 fra Danske Slagterier viser, at den gennemsnitlige afregningspris inkl. efterbetaling for svin i 2009 forventes at være 10,40 kr. Det medfører, at det økonomiske resultat pr. gris for hele 2009 ventes at blive på 39 kr. pr. gris.
Årsagen til den nye temperaturmåling, er, at der er kommet nye landsgennemsnitstal for produktiviteten samt en ændring af grundlaget bag Den Beregnede Smågrisenotering.
Det er især i soholdet, at det nye landsgennemsnit viser fremgang. Det er i den forbindelse stigningen i fravænnede grise pr. årsso, der er vigtigst at fremhæve. I slagtesvineproduktion er blandt andet fodereffektiviteten forbedret.
De smågriseproducenter, der sælger deres grise til markedspris, ser i hvert fald på kort sig ud til at få et væsentlig bedre resultat end beregnet i denne temperaturmåling, idet markedsprisen i øjeblikket ligger knap 100 kr. over den Beregnede Smågrisenotering, som er grundlaget i temperaturmålingen.
Hvis man sammenligner med den seneste temperaturmåling, som udkom i starten af januar, er det især de betydelige produktivitetsforbedringer, som landsgennemsnittet viste i 2008, der påvirker smågriseproducenterne i positiv retning. Der er sket en lille forøgelse af de forventede foderomkostningerne, hvilket er årsag til, driftsresultatet i slagtesvineproduktionen er faldet en smule, og at driftsresultatet i de andre produktionsgrene ikke stiger mere, end det er tilfældet.
2009 ser ud til at byde på væsentlig bedre resultater end 2008 og svineproduktionen forventes, isoleret set, at give overskud.
Kilde: Dansk Svineproduktion