23948sdkhjf

Danisco: Betinget godkendelse en realitet

De tyske konkurrencemyndigheder, Bundeskartellamt, har nu endelig meddelt en betinget godkendelse af Nordzuckers køb af Danisco Sugar.
Betingelsen består i, at Anklam, Daniscos tyske sukker- og bioethanolfabrik, sælges til en ”passende køber”. FCO oplyser, at en mulig køber til Anklam kan være det hollandske selskab Cosun.

I henhold til kontrakten, som blev indgået mellem Nordzucker og Danisco den 14. juli 2008, skal handlen herefter gennemføres per udgangen af februar 2009, forudsat at betingelsen er bragt på plads. Det er Daniscos forventning, at betingelsen vil blive opfyldt inden for de kommende dage.

- Nordzucker har imidlertid meddelt, at de som følge af frasalget af Anklam ønsker at genforhandle købesummen, hvilket vi på det kontraktlige grundlag ikke finder belæg for. Når der foreligger en yderligere afklaring af situationen, vil vi udsende en fondsbørsmeddelelse, siger adm. direktør, Tom Knutzen i en pressemeddelelse.

Kilde: Danisco / www.danisico.com

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062