23948sdkhjf

Sig nej til finanskrisen

En østjysk skilteproducent har indledt sin helt egen kampagne for at bekæmpe den negative stemning.
- Finanskrisen rammer os på det mentale plan - forstået på den måde, at vi gennem medierne løbende bliver bombarderet med krisejournalistik. Det er også reelt nok. Men når det er med til at give en mat stemning i vores hverdag, har det en selvforstærkende negativ effekt, og det vil vi hos Nonbye gerne kæmpe imod!

Sådan lyder budskabet fra den østjyske skilteproducent Nonbye, der selv har taget en række initiativer for at mindske finanskrisens indflydelse på hverdagen – det har resulteret i en række ledetråde, der skal få krisen på afstand i virksomhedens hverdag.

Blandt andet klipper virksomheden de negative historier ud af avisen og gemmer dem i en papkasse, så man kan læse dem efter arbejde. Derudover forsøger man at sprede glæde på kundemøderne ved aldrig at starte et møde med snak om krisen. Man har ligeledes startet en Facegroup-gruppe, hvor folk opfordres til at sige ”nej til finanskrisen” – i skrivende stund har denne gruppe mere end 10.000 medlemmer. Sidst men ikke mindst vil virksomheden gerne bringe lidt optimisme tilbage i virksomhederne, og derfor kan man hos Nonbye ganske gratis ”bestille et smil” bestående af fire klistermærker, der klart signalerer, at man tager afstand fra finanskrisen.

Læs mere om kampagnen på Nonbyes hjemmeside .

Hvad mener du?
Påvirker de negative nyheder også dig i din hverdag? Stem i denne uges poll og se samtidig, hvordan andre inden for fødevarebranchen har det med krisen. Du kan stemme i boksen i venstre side under "Se priser på råvarer".

Tip redaktionen!
Her på redaktionen sukker vi også efter at bringe positive nyheder, og vi vil gerne have jeres hjælp til at finde frem til dem. Tøv derfor ikke med at sende os et tip, hvis I har gode nyheder om ordrer, udbygning af produktionsfaciliteter, nyansættelser etc.

Send din nyhed straks til nyhedsredaktør Kamilla Bøgelund Hansen .

Kilde: Nonbye - http://www.nonbye.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066