23948sdkhjf

Danmarks første mejerifestival

Videbæk Handel og Erhverv afholder Danmarks første mejerifestival i Videbæk den 26. juni.
Foreningen har netop sendt indbydelser ud til 75 mejerier, gårdbutikker og producenter, og nu venter formand Bent Graakjær spændt på at få respons. Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Det er planen, at udstillerne skal komme fra hele landet og det er ønsket, mejerifestivalen skal blive en årlig tilbagevendende begivenhed, som skal vokse sig større år for år.

- Vi kalder det en festival, fordi det skal være et festligt og folkeligt arrangement ligesom vinfestival i Sydeuropa. Det er ikke en messe, som messerne i Herning, forklarer Bent Graakjær til avisen.

Bent Graakjær håber initiativet kan trække danske og udenlandske turister til og dermed placere Videbæk på landkortet.

Kilde: Dagbladet Ringkøbing-Skjern

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078