23948sdkhjf

Dansk fastfood på vej til de arabiske lande

Den danske fastfood-kæde Chicago Roasthouse har på messe i Dubai skabt nye spændende kontakter.
Den første Chicago Roasthouse så dagens lys i 1995 i Århus og siden har den fundet vej til Silkeborg, Herning, Viborg, Randers, Aalborg og Herlev.

Nu ser det ud til at den dansk-funderede fastfood-kæde også kan være på vej til de arabiske lande.

Efter at være vendt hjem fra en messe i Dubai er der 20 kontakter, der skal kigges nærmere på, fortæller kædens grundlægger Leif Rousing til Århus Stiftsitdende. Det videre arbejde er nu overladt til Rolf Kirsh, der er Leif Rousings tyske agent.

Chicago Roasthouse fungerer på franchisebasis, hvor nye butiksejere betaler et engangsbeløb til Leif Rousing og derefter en del af omsætningen.

Kilde: Århus Stiftstidende

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.077