Fiskefabrik klarede ikke skærene
Retten i Hjørring erklærede onsdag Hesselholt Fisk Eksport A/S konkurs. Alle aktiviteter i Skagen og Hanstholm indstilles straks.
- Vi havde ikke økonomi til at betale vores kreditorer, og situationen var sådan, at vi ikke vurderede at der kunne være fundet en fornuftig løsning via en betalingsstandsning, siger direktør Claus Raabye ifølge avisen.
I de seneste seks måneder har produktionen hovedsageligt foregået i Hanstholm, hvor råvaren er hvid fisk. Afdelingen i Skagen har primært arbejdet med laks.
Kilde: Nordjyske Stiftstidende