Læsø Laks indgår ny samarbejdsaftale
Nordic Seafood og J.P. Klausen og Co skal sælge og markedsføre Læsø Laks over det meste af verden.
- Med aftalen er vi kommet et stort skridt videre i retning af at skabe en ny dansk storeksport og få skabt 25 nye helårs arbejdspladser på Læsø, lyder det fra de to iværksættere, Søren Frandsen og Steen Stubkjær ifølge Nordjyske Stiftstidende.
Læsø Laks bliver den første virksomhed i verden, der producerer laks på fire-fem kilo i et landbaseret og fuldt recirkuleret anlæg, som ikke forurener omgivelserne. Opførslen af anlægget er estimeret til 150 millioner kroner, som Søren Frandsen og Steen Stubkjær venter at have i hus inden for de nærste måneder.
Kilde: Nordjyske Stiftstidende