Økologiske produkter presses
Økologiske mejeriprodukter presses af finanskrisen. Mejerigiganten Arla Foods melder om tilbagegang i salget i løbet af årets første tre måneder. En regulær priskrig kan være på vej.
Et af midlerne til at få gang i salget af økologiske produkter igen kunne være prisnedsættelser på bl.a. økologisk mælk, men det afviser Arla Foods, fremgår det af Berlingske Business.
Thise Mejeri, der også er leveringsdygtige i økologiske produkter, holder nøje øje med udviklingen i markedet. Hos Thise Mejeri, har man modsat Arla Foods, oplevet en fremgang på fire procent i årets første måneder, når det drejer sig om økologisk mælk, fremgår det af avisen.
Kilde: Berlingske Business