23948sdkhjf

Vestfrost klar til at starte på en frisk

Køleskabsproducenten kom ud af 2008 med et nulresultat. Nu er de tabsgivende aktiviteter solgt fra, og Esbjerg-virksomheden er klar til udelukkende at satse på de professionelle markeder.
Det er slut med at producere køleskabe til private forbrugere hos Vestfrost. Efter nogle omtumlede år har Esbjerg-virksomheden med 2008-regnskabet sat endegyldigt punktum for lidt af en æra i dansk køleskabsproduktion. Divisionen for husholdningsskabe er overtaget af tyrkiske Vestel, og et andet datterselskab, Blika A/S, er ligeledes solgt fra. Dermed er der ryddet op i Vestfrost, som nu er klar til udelukkende at satse på salg til det professionelle marked, hvor man i langt højere grad satser på innovation frem for volumen. Det skriver Børsen.

- Vi har en af verdens mest moderne og effektive boksfabrikker, og for os handler det nu om at være meget fleksible og udvikle sammen med kunderne. Det er en anden verden i forhold til store voluminer og lave marginaler på husholdningsmarkedet, forklarer administrerende direktør Jens Damgaard til Børsen.

I 2008 kom Vestfrost ud med det, som Jens Damgaard betegner som et ”rødt nul”, hvilket vil sige et lille underskud før skat. Omsætningen lød på 582 mio. kr., hvilket er langt fra den omsætning på mere end 1 mia. kr., man havde i velmagtsdagene. Den store tilbagegang skyldes naturligvis frasalgene og det ændrede fokus. I fremtiden ventes omsætningen at ende på ca. 400 mio. kr.

Kilde: Dagbladet Børsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063