Slagterilukning afblæst
Svineslagteri i Horsens blev fredag lukket midlertidigt på grund af mistanke om svinepest. Slagtningerne genoptages her til morgen.
Mistanken blev i løbet af få timer afbæst, og slagteriet genoptager derfor slagtningerne i dag mandag.
De foranstaltninger, som blev truffet på slagteriet i Horsens, er normal procedure ved mistanke om klassisk svinepest. Svinepest er dog ikke farligt for mennesker, oplyser Fødevarestyrelsen.
Der opstår jævnligt mistanke om klassisk svinepest i Danmark. Der har ikke været udbrud af klassisk svinepest i Danmark siden 1933.
Kilde: Fødevarestyrelsen