23948sdkhjf

Carsoe skal levere komplet rejefabrik

Aalborg-virksomheden har landet en ordre fra rederiet Niisa Trawl.

Bag Niisa Trawl står familien Christensen, der netop har fået udstyret en anden trawler hos Carsoe. Det drejer sig om den nybyggede ’Svend C’ til rederiet Sikuaq Trawl, der netop har været på sin første fisketur.

Nu har Carsoe også landet ordren på en komplet rejefabrik til trawleren ’Regina C’, der for øjeblikket bliver bygget hos Metalships & Docks i Spanien. Den skal efter planen være klar til drift inden udgangen af 2018. Det skriver Carsoe på sin hjemmeside.

- Det er faktisk den fjerde trawler, vi udstyrer med procesudstyr til Christensen-familien, hvis vi også medregner det, vi har leveret i Carnitechs dage. Faktisk har vi nogle af de samme personer fra dengang til at arbejde på procesudstyret til den seneste trawler, siger Mikkel Jacobsen, CEO hos Carsoe.

Rejefabrikken på ’Regina C’ bliver udstyret med automatisk separation af bifangst, sortering af rejerne i størrelse og en kogelinje. Rejerne kan enten fryses i IQF-tunneler eller i horisontale frysere. De frosne og pakkede rejer kan herefter opbevares i et ”frysehotel” til senere palletering ombord.

Trawleren skal hovedsageligt udstyres til rejefiskeri, men der er indarbejdet muligheder for andre typer af fiskeri i designet.

Udstyret til ’Regina C’ er den fjerde kontrakt på komplette fabrikker, som Carsoe har underskrevet i de seneste 12 måneder.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.443