23948sdkhjf

Klimax venter pres på omsætningen

Forbrugerne får fødevarerne til at strække længere, hvilket får de fødevareproducerende virksomheder til at holde deres lagerbeholdning nede. Det rammer Horsens-virksomheden Klimax, der er storleverandør af etiketter og folieemballage til netop fødevareindustrien.
Klimax mærker i øjeblikket, at efterspørgslen efter dagligvarer er dalende:

- De to sidste skiver rugbrød bliver også spist, og shampooflasken rystes en ekstra gang, inden den smides ud. Det kan vi mærke i år, hvor efterspørgslen efter etikker til dagligvarer er dalet. Vore kunder køber mindre til lager. I stedet ønsker de mindre partier til omgående levering, fortæller direktør Bent Hestehauge, til Erhvervsbladet.

I 2008 endte Klimax' omsætning på 256 mio. kr., og resultatet før skat blev fordoblet til 14 mio. kr. Indtjeningen var ikke optimal på grund af effektivitetsproblemer, men det kom der dog styr på i 4. kvartal, skriver avisen.

Horsens-koncernen venter trods den dalende efterspørgsel en svag omsætningsstigning i år, da den tilkøbte engelske fabrik ventes at virke positivt ind på årsregnskabet.

Kilde: Erhvervsbladet / www.erhvervsbladet.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074