23948sdkhjf

Coop skænker flaskepant til velgørenhed

Flaskeautomaterne i Coops butikker har i årets første kvartal tjent 1.389.491,86 kroner ind til humanitære indsatser i UNICEF Danmark og Folkekirkens Nødhjælp
Pengene stammer fra Velgørenhedsknappen, som har været at finde på 1000 af Coops flaskeautomater siden september sidste år.

En undersøgelse foretaget af FDB Analyse viser, at to ud af tre danskere kender Velgørenhedsknappen. En overvejende del – i alt 68 procent - synes, at Velgørenhedsknappen er en god eller meget god idé, og næsten lige så stor en gruppe mener, at samarbejde mellem virksomheder og humanitære organisationer er med til at synliggøre de humanitære organisationer.

- Et par flasker er nok til at redde liv. De flotte resultater viser, at danskerne har taget Velgørenhedsknappen til sig, og mange vælger i dag at donere en del af deres flaskepant til vores arbejde. Det er vi meget taknemmelige for, siger Gitte Jeppesen, Fundraisingchef i UNICEF Danmark.

- Hver gang man trykker på den gule knap, er man med til at hjælpe verdens fattigste, også selv om man vælger kun at donere en del af sine flasker til os, fastslår Henrik Stubkjær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

Velgørenhedsknappen har i alt indbragt UNICEF Danmark og Folkekirkens Nødhjælp godt 4.5 millioner kroner. Den blev fra september 2007 og et år frem testet i de 14 Kvickly xtra varehuse og findes nu på flaskeautomaterne i Kvickly, Kvickly xtra, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Irma og Fakta.

Kilde: Coop / www.coop.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.117