23948sdkhjf

Tilstår organiseret kød-tyveri

Restauratøren Salvatore Micalizio erkender nu, at han stjal 64 kilo oksemørbrader fra Dagrofas lager i Svendborg.
Salvatore Micalizio har tidligere forklaret Fyns Amts Avis, at han ved en fejltagelse havde glemt at betale for sine varer, men nu erkender han overraskende, at han der var tale om decideret tyveri fra Dagrofas lager i Svendborg.

Fra slutningen af 2008 til afsløringen den 9. januar i år tilstår han over fire gange at have stjålet i alt 64 kilo oksemørbrader fra Dagrofa. Han erkender desuden, at han forinden tømte pastakasser og anbragte oksemørbrader i kasserne.Det skriver Fyns Amts Avis.

Sagen vil nu blive kørt som en tilståelsessag, hvor restauratørens egen erkendelse er grundlaget for en hurtig afgørelse og en retssag, hvor der ikke skal foretages egentlig bevisførelse.

Kilde: Fyns Amts Avis

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078