23948sdkhjf

Øko-kylling gør klar til indtog i Coop-butikker

Sidste år løb øko-kyllingen fra Rose Poultry af med Børsens Fødevarepris, men forbrugerne har måttet kigge langt efter den prisvindende kylling. Fra uge 25 gør Rose Poultry nu klar til at indtage Irma, Superbrugsen og Kvickly.
Logistikproblemer har været årsagen til, at den prisbelønnede økologiske kylling fra Rose Poultry har været så lang tid om at nå ud i butikkerne. Indtil nu har øko-kyllingen kun være solgt i forskellige kampagnesammenhænge.

- Fra uge 25 er vi klar til at indtage Irma, Superbrugsen og Kvickly med mulighed for levering hver uge. Kyllingerne vil både kunne fås som hele ferske kyllinger og som udskæringer med skind, siger marketingschef i Rose Poultry Anne Gitte Elbronn til Børsen FødevareSundhed.

Irma har en forventning om, at salget af de økologiske kyllinger vil stige. Sidste år var 15 procent af kædens salg af kyllinger økologiske, i år er tallet indtil nu dalet til 10 procent, men Irmas indkøbschef Karsten Borrisholt skønner, at dette tal i løbet af et år vil udgøre 20 pct. af Irmas samlede salg.

Kilde: Børsen FødevareSundhed

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109