Etiketter får miljø-certificering
Certificering: Etikettetrykkeriet Flexiket A/S har netop opnået miljø-certificering efter ISO 14001, der er sidste led i firmaets kvalitetsprogram, kaldet "Flexiket Care&Quality”.
- Kvalitetsprogrammet giver ingen mening, hvis ikke det giver effekt og værdi for vore kunder på bundlinien. Vi får løbende målt fejlraten (såkaldt ppm) hos større danske virksomheder, som måler på performance. Sidste måling hos to af disse viste henholdsvis fire og 68 fejl på 1 million etiketter, hvilket ligger markant under de pågældende virksomheders krav.
Flexiket producerer alle former for etiketter i Flexo, Serigrafi og digitalt, og de beskæftiger 57 ansatte.
Kilde: Flexiket A/S