Logitrans effektiviserer for fransk detailhandelsgigant
Carrefour bruger i dag Logitrans Rotator til at håndtere is i fiskeafdelingen.
Detailhandelsgiganten får dagligt leveret is i 4 bakker med hver 300 kg, som hidtil er blevet skovlet manuelt fra bakker til deske. Og det har været et opslidende og tidskrævende arbejde for medarbejderne. Men disse rutiner har Logitrans fået ændret markant, skriver virksomheden på deres website.
- Det har været et meget spændende udviklingssamarbejde! Vores Rotator er blevet tilpasset til den specifikke arbejdssituation hos Carrefour, som dermed har forbedret arbejdsvilkårene for deres medarbejdere – og tilmed øget effektiviteten meget mærkbart, siger en stolt og tilfreds Peter Biehe fra Logitrans Frankrig.
Carrefour Gruppen er verdens anden største detailhandelskæde og har 15.000 butikker i 30 lande.
Kilde: Logitrans / www.logitrans.com