23948sdkhjf

Konference: Sund mad i daginstitutionerne

Pr. 1 januar 2010 skal daginstitutionerne tilbyde alle børn et sundt måltid mad, men hvilken rolle spiller henholdsvis økonomi og sundhed? Og kan producenterne efterleve disse krav? Dansk Fødevare Forum sætter ved en konference i København fokus på problemstillingerne i samarbejdet mellem kommuner, institutioner og industrien.
Den korte tidsfrist frem til årsskiftet presser kommuner, institutioner såvel som leverandører. Derfor har Dansk Fødevare Forum taget initiativ til en konference, hvor de forskellige parter kan dele viden og erfaringer og samtidig løse nogle af de udfordringer, der er opstået i kølvandet på den nye madordning.

Institutionerne er først og fremmest underlagt et meget stramt budget og der er ligeledes en række restriktioner, der skal overholdes i forhold til madens ernæringsindhold. Fra institutionernes side er der stor uvished om, hvilke madtilbud, der er at vælge imellem og producenterne ønsker afklaring om, hvad henholdsvis kommuner og institutioner ønsker. Og hvordan kommer man overhovedet med i puljen som offentlig leverandør?

- Vi håber selvfølgelig på et stort fremmøde, for det er jo et meget relevant og vigtigt emne, der er sat på dagsordenen, lyder det fra Helle Holm, der er projektkoordinator, Dansk Fødevare Forum.

På konferencedagen vil Fødevarestyrelsen indlede med et oplæg om baggrunden for selve lovforslaget og samtidig udspecificere spillereglerne for det sundhedsmæssige aspekt. Derudover er der på dagsordenen et par forskellige cases, der handler om allerede afprøvede modeller og evaluering heraf. Videnscentret for Sundhedsfremme fremlægger de uvildige eksempler.
Ydermere vil bl.a. Tulip og 123skolemad være repræsenteret fra producentsiden.

Konferencen henvender sig til kommuner, institutioner, leverandører, konsulenter og interesseforaer. Du kan tilmelde dig på www.foedevareforum.dk eller sende en mail til projektkoordinator Helle Holm på info@foedevareforum.dk

Få mere information om konferencen her
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141