23948sdkhjf

Danske Slagterier med i fusion

Danske Slagterier har på et ekstraordinært delegeretmøde i går valgt at indgå i fusionen Landbrug & Fødevarer.
Dansk Landbrug, Danish Meat Association, Dansk Svineproduktion, Landbrugsraadet og en væsentlig del af Mejeriforeningen indgår allerede i den nye erhvervsorganisation for landmænd og fødevarevirksomheder.

Fusionsgrundlaget skal frem til 3. juni godkendes af de involverede organisationer, inden den nye organisation er en realitet.

- Fusionen er det helt rigtige og fremadrettede skridt for at sikre, at vi kan tilbyde vores medlemmer størst mulig indflydelse til den rigtige pris. Ved at samle kræfterne får hele det danske jordbrugs- og fødevareerhverv en slagkraftig organisation, der på alle niveauer lokalt, nationalt og internationalt vil kunne varetage den danske fødevareproduktions interesser, udtalte Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke, da fusionen blev offentliggjort den 7. maj.

Den nye organisation kommer til at repræsentere Danmarks største kompetenceklynge med en samlet eksport på over 60 milliarder kroner. Hertil kommer en næsten lige så stor eksport af maskiner, teknologi og viden knyttet til landbrugs- og fødevareproduktion.

Kilde: Danske Slagterier / Dansk Landbrug

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078