Thise Mejeri støtter Hjerl Hede
Thise Mejeri giver frilandsmuseet gratis markedsføring.
Mejeriet vil reklamere for museet på sine mælkekartoner, fortæller salgschef på Thise Mejeri, Mogens Poulsen, til DR P4 Midt & Vest.
- Kartonen er på morgenbordet hver eneste morgen. Det er en måde at brede det glade budskab på. Vi taler trekvart million kartoner med billeder fra Hjerl Hede og en hjemmesidehenvisning til, hvor man kan gå ind og læse mere, uddyber han.
Kilde: DR P4 Midt & Vest