23948sdkhjf

Foodsafe igen i 2011

Tilbagemeldinger fra dette års Foodsafe bekræfter Food Diagnostics i, at der er behov for fælles fodslag, når man taler fødevaresikkerhed. Det er derfor ikke sidste gang branchen bliver inviteret til dialog om emnet, bekræfter arrangøren.
Salgschef Jørgen Kjeldsen, Food Diagnostics, har været primus motor på symposiet Foodsafe ´09 i Grenå den 28.-28. april.

En efterfølgende evaluering blandt deltagere såvel som udstillere har udløst stor ros for initiativ såvel som for program og skaren af oplægsholdere. Den positve respons giver salgschefen en optimistisk tro på, at det ikke er sidste gang, han har været involveret i et arrangement af denne type.

- Vi har ambitioner om, at Foodsafe skal være en tilbagevendende begivenhed i alle ulige år fremadrettet, så jeg har en stærk tro på at vi ses igen i 2011, siger han og uddyber:

- Det er ikke sikkert, formen vil være den samme fremadrettet, men ideen med at samle de forskellige aktører til vidensdeling på et så vigtigt område som fødevaresikkerhed har nu fået et godt afsæt.

Jørgen Kjeldsen pointerer over for Food Supply, at der nemt kunne blive tale om et større samarbejde på området næste gang vi kommer til at se Foodsafe løbe af stabelen.

- Hvis konceptet Foodsafe skal udvikle sig vil det da også kun være en fordel, hvis der kommer flere aktører på banen, siger salgschefen afsluttende.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078