Opbremsning for kildevandsproducent
Aqua d’or i Fasterholt oplevede en kraftig opbremsning i salget i sidste kvartal af 2008 og må præsentere en rød bundlinje i sit netop offentliggjorte årsregnskab.
Ifølge administrerende direktør Allan Feldt er årsagen til det utilfredsstillende resultat blandt andet, at produktionen i årets løb stod stille pga. opsætning af to helt nye linjer. Samtidig fulgte salget af kildevand den generelle nedgang i detailhandlen, der dykkede kraftigt sidst i perioden.
Direktøren håber på et positivt resultat i 2009, selvom nedgangen også har sat sit præg i årets første måneder.
Kilde: Aoh.dk