23948sdkhjf

Fødevarekontrollen på uventet besøg

De danske fødevaremyndigheder arbejder på højtryk i sagen med forkert datomærkning på 621 kilo oksekød fra Slagelse Kødgros. I fredags kom fødevarekontrollen så på uventet besøg for at tjekke, om andre partier også skulle have overskredet sidste salgsdato.
Fødevarekontrollen kom i fredags på uanmeldt besøg hos Slagelse Kødgros' datterselskab Erik Christensen & Søn, der har til huse i Kødbyen i København. Det viser sig nemlig, at det er herfra de mange kilo dårligt kød er solgt fra. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

- Ud over det ene parti for gammelt oksekød, som vi allerede kender, kan jeg sige, at vi for tiden undersøger, om kødet i en række andre partier også har overskredet sidste salgsdag. Standardbøden i sådanne sager er normalt 20.000 kr., men er fortjenesten højere end bøden, kan vi også politianmelde virksomheden, siger Karen Olesen fra Fødevarestyrelsens Rejsehold.

Direktøren for Slagelse Kødgros, Kim Thers, tager sagen helt roligt:

- Det er kun to dage, det drejer sig om, og der er ingen, der er hverken døde eller blevet syge, udtaler han ifølge avisen.

Kilde: dagbladet Holstebro-Struer

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11