23948sdkhjf

SAB og Danish Agro forener kræfterne

De to fynske grovvareselskaber lægger aktiviteterne sammen.
Sammenlægningen sker med tilbagevirkende kraft fra 1. juli 2009, lyder det i en pressemeddelelse.

SAB A.m.b.A overfører alle sine aktiviteter, aktiver og passiver med undtagelse af andelskapitalen til et nystiftet selskab, Danish Agro A/S. Samtidig hermed tilfører Danish Agro a.m.b.a. en betydelig kontant kapitaludvidelse i selskabet. SAB A.m.b.A vil fremover ikke have andre aktiviteter end delejerskab af Danish Agro A/S.

For at udnytte synergierne i det fremtidige samarbejde er det besluttet, at SAB’s aktiviteter i Jylland og på Sjælland vil blive samkørt med Danish Agro a.m.b.a.’s organisation. På Fyn vil
Danish Agro a.m.b.a.’s aktiviteter blive overført til det nye fællesselskab med SAB. For at forene kulturerne er det besluttet, at SAB-navnet fortsat vil indgå i markedsføringen på Fyn.

Der dannes regionale enheder, der skal styre dagligdagen med respekt for de geografiske og kulturelle forskelle, der måtte være. Vi ønsker at bibringe en nærværende struktur, som gør
vores alternativ til det bedste.Såvel SAB som Danish Agro’s bestyrelser har godkendt akkvisitionen.

Adm. direktør Chr. Junker udtaler:

Når man kommer ned i detaljerne omkring de mulige effektiviseringer og synergier, viser der sig en række muligheder, som alle er med til at skabe grundlaget for en meget effektiv virksomhed. Vi
forventer, at der samlet set vil være et rationaliseringspotentiale på kr. 25-30 mio. pr. år.

- Vi har igennem mange år arbejdet tæt sammen med Danish Agro i DLA Group og foretaget en række investeringer sammen, og vi er komfortable ved nu at skulle forene kræfterne. SAB har historisk haft et stærkt navn på Fyn, og det glæder vi os over fortsat at kunne nyde gavn af. Vi vil i den fælles virksomhed få en utrolig stærk virksomhed, som samlet set har mange strenge at spille på, supplerer direktør Bent Juul Jørgensen fra SAB.

Om selskaberne
SAB og Danish Agro er grovvareselskaber, der har aktiviteter inden for foder, gødning, såsæd, planteværn, korn, energi, etc. Samlet set anslås det, at det fælles setup vil få en omsætning
på kr. 4,25 mia. og en markedsandel på 20 %. Selskaberne er medlemmer af DLA Group. DLA Group er en international kæde af forsyningsselskaber til landbruget. Omsætningen var i 2008
kr. 19 milliarder, og der var mere end 2.400 ansatte fordelt på 55 selskaber.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094