23948sdkhjf

Sushi rider på vækstbølge

Danskerne er blevet vilde med smagen af rå fisk. Kæderne Stics ’n’ Sushi og Letz Sushi melder om fremgang trods finanskrise.
Med ni restauranter er Sticks ’n’ Sushi den største sushi-kæde herhjemme. Den nærmeste konkurrent er Letz Sushi, der ejer fire restauranter. Og trods krise i den danske restaurationsbranche melder begge om positive vækstrater i det seneste regnskabsår.

Sticks ’n’ Sushi har netop afsluttet regnskabsåret, og ledelsen forventer, at regnskabet vil fremvise mere end en fordobling af årets resultat, mens omsætningen formentlig er vokset med 15-20 pct. til 175 millioner kroner. Det skriver Business.dk.

Direktør Kim Rahbek Hansen forklarer årsagen til de pæne tal:

- Da krisen for alvor tog fart, besluttede vi os for en strategi, der har betydet, at det har været en rigtig god tid for os. I stedet for at skære 15 pct. har vi optimeret 15 pct.

Letz Sushi omsatte i 2008 for 28 mio. kr. og havde et driftsresultat på 1,5 mio. kr. I indeværende år forventer direktør Louise Ertman Baunsgaard, at både top- og bundlinje forbedres.

Begge sushi-kæder regner med nyåbninger i 2010 og Sticks ’n’ Sushi har sågar internationale ambitioner og barsler med planer om at åbne restaurationer i Nordeuropa inden for en overskuelig årrække.

Kilde: Business.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078