23948sdkhjf

Stærk alliance aftaler nye principper for den fælles fiskeripolitik

Fødevareminister Eva Kjer Hansen og hendes britiske, skotske og tyske kolleger onsdag en aftale om nye principper, som de mener den europæiske fiskeripolitik skal bygge på ved revisionen i 2012.
Aftalen blev indgået på fødevareministerens konference om fælles fiskeripolitik under messen DanFish International i Aalborg.

- Vi fire ministre er nu enige om, at anmode EU-kommissionen og Ministerrådet om at gradvist at udvikle fiskeripolitikken på grundlag af de nye principper jeg fremlagde for ministerrådet sidste efterår, siger fødevareministeren.

- Forslaget går i alt sin enkelthed ud på, at fiskere der vil dokumentere alt deres fiskeri kan få en større fangstkvote for at tage højde for, at al fisk tælles og registreres, og at fisk der kan anvendes til konsum ikke smides ud igen. Vi har dannet en stærk alliance med de øvrige lande i aftalen, og jeg forventer, at EU Kommissionen, tager vores udspil seriøst i det videre arbejde med fiskeripolitikken, siger fødevareministeren.

Opbakning fra WWF, biologer og fiskere
Den danske regering pegede i Regeringsgrundlaget fra november 2007 på den uheldige udvikling i den fælles fiskeripolitik med et hav af komplicerede regler, store offentlige omkostninger ved forvaltningen af fiskeriet, samtidig med at fiskebestanden fortsat er i ringe forfatning, og spisefisk smides døde tilbage i havet.

- EU’s tilgang til forvaltningen af fiskeriet har været at regulere og kontrollere, og hver gang reguleringerne ikke har fungeret har man tilføjet nye regulerings- og kontroltiltag, siger fødevareminister Eva Kjer Hansen.

WWF International har bakket op om det danske forslag, ligesom det internationale Havundersøgelsesråd har peget på fangstkvoter som et meget betydeligt fremskridt i forhold til den nuværende forvaltning.

Mange fiskere har udtrykt positiv interesse for mulighederne – ikke mindst de fiskere, der deltog med 6 fiskerfartøjer i et etårigt forsøg med fangstkvoter og kameradokumentation af deres fangster. Danmarks Fiskeriforening har derimod ikke taget stilling til forslaget.

Find yderligere information og kopi af aftalen på www.fvm.dk/yieldoffish

Kilde: Danfish.com

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094