23948sdkhjf

Fødevarebranchens vej ud af krisen

Ny analyse peger på, at de tre vigtigste indsatsområder for at skabe vækst i fødevarebranchen er nye markeder, ny teknologi og nye produkter.
Fødevarebranchen står netop nu midt i følgevirkninger af krisen med bl.a. svigtende afsætning, pres på omkostninger og priser.

DI Fødevarer har i forbindelse med deres årsdag og 10 års jubilæum, "Vision 2015 - Fødevarebranchen i front", spurgt sine medlemsvirksomheder, hvad de vigtigste indsatsområder frem mod 2015 er, for at få rettet op på krisens følgevirkninger. Her peger 42 pct. på opsøgning af nye markeder, 29 pct. mener vejen frem er investeringer i ny teknologi og 24 pct. ser introduktionen af nye produkter, som vejen ud af krisen.

- Det er bemærkelsesværdigt, at så mange virksomheder er indstillet på at kigge lidt længere væk end til vores traditionelle eksportmarkeder, når produkterne skal afsættes. Men det er også forståeligt. Vi ved, at den vestlige verdens økonomier kan se frem til år med stagnerende eller svag vækst og, at økonomierne i især Asien vil fortsætte med vækstrater på et niveau, vi ikke kan hamle op med, siger formand for DI Fødevarer Jørgen Dirksen, adm. direktør Rynkeby Foods A/S.

På årsdagen blev der fremhævet fem centrale områder, fødevarebranchen skal sætte fokus på i tiden frem mod 2015. Internationalisering, produkter med højt videnindhold, øget produktivitet, nye afsætningskanaler og samarbejdsformer, og forbrugertrends og nye medier

- Vi skal være aktive i forhold til markedsadgang, investeringer og adgang til råvarer og finde en balance, der gør at danske investeringer i udlandet styrker den hjemlige forretning, samtidig med, at udenlandske investeringer i Danmark bidrager positivt til konsolidering af branchen i Danmark, siger Jørgen Dirksen.

Kilde: DI Fødevarer

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078