23948sdkhjf

Nørrebro Bryghus splittes i to

Københavnske Nørrebro Bryghus deler nu sin forretning i to selvstændige selskaber, hvoraf det ene bliver horesta- og detailsalg af øl-mærket Nørrebro Bryghus.
For at skabe et bedre overblik over sine forretningsområder deler Nørrebro Bryghus nu sine aktiviteter i to selvstændige selskaber. Dermed figurerer bryghusets restaurant på den ene side og detailsalget af øl på den anden side.

Hovedejerne Frederik Anker Heegaard og Lars Thuesen ønsker et bedre overblik over virksomheden, som de flere gange har skudt nye penge i:

- Det giver mulighed for en klarere ledelsesrapportering, og det har ejerne ønsket at få for de to områder, som har udviklet sig ret forskelligt i den senere tid, siger Hans Henrik Gram, der er adm. direktør i Nørrebro Bryghus.

Dermed vil bryggeriets produktion af flasker og fadøl til andre barer og restauranter fremover ske i selskabet Baldersbrønde Bryggeri med Anders Kissmeyer som direktør.

- Kissmeyer har fortsat samme tilknytning til Nørrebro Bryghus og den mere formelle splittelse af de to selskaber skyldes ikke planer om at stoppe eller sælge den ene del, forsikrer Hans Henrik Gram overfor Børsen.

Kilde: Dagbladet Børsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078