23948sdkhjf

Hattrick til danske bobler

Den danske mousserende vin DON’s vandt sølvmedalje for 3 år i træk ved den internationale prestigerige franske konkurrence for Champagner, Effervescent du Monde 2009.
- Alle gode gange tre. Det er et overraskende vedvarende forløb. Det skaber for alvor troværdighed og sætter den danske luksusvin på verdenskortet, siger den stolte vinbonde fra Skærsøgaard ved Kolding.

Vinder over franske champagner
For omkring 10 år siden begyndte de engelske mousserende vine af og til at vinde over franske Champagner i internationale konkurrencer. Ved konkurrencen i 2007 skete det samme for en dansk mousserende vin, Skærsøgaard DON’s Cuveé 2006. Det var en overraskelse i den danske vinverden. I 2008 opnåede en DON’s Pink 2007 igen en sølvmedalje. Og proppen sprang helt ud af flasken da DON’s Cuveé Brut 2008 nu igen fik sølv blandt 519 mousserende vine fra 24 lande ved den netop afsluttede internationale konkurrence i 2009.

- Jeg synes det er en fantastisk udvikling, at kvaliteten nu er konstant høj, og at det ikke blot er en enlig svale. Det gør Danmark til et attraktivt vinland. Klimatisk er mousserende vin et koldklimaprodukt. Det er her de fine syrer udvikler sig optimalt. Ligesom syren i de danske æbler slår de spanske. Når historien om dansk vinproduktions udvikling skal skrives tror jeg, at det netop er den internationale anerkendelse der får danskere til at opdage, at der er sket et vinmæssig gennembrud i deres eget område og i deres egen tid, siger vinbonde Sven Moesgaard.

38 medaljer på 8 årgange
Skærsøgaard har fået sine vine vurderet både i danske konkurrencer og de største internationale konkurrencer. De danske konkurrencer er styret af dansk sommelierforening efter EU regler. Her er der for Skærsøgaards vine opnået 38 medaljer gennem de sidste 8 årgange. De internationale konkurrencer har givet 8 medaljer, mest for mousserende vine. Det er blot et par måneder siden at den største internationale vinkonkurence International Wine Challenge, London, tildelte årgang 2007’s mousserende vin Don’s Orion Brut sølvmedalje med følgende salut:

- En duft af frisk lime med en tæt cremet jomfruelig ristethed. Attraktive bobler. Hvilken overraskelse fra Danmark, Bravo!

På Skærsøgaard har man fået præmier for både den klassiske ”hvide” mousserende vin og den mousserende ”rosé”. Der eksperimenteres ligeledes med en ”rød” mousserende vin, som netop nu er blevet frigivet, og ventes at blive et hit til julens advent og til ris a la manden.

- Vi produktudvikler så den gode trend om danske råvarer og det nordiske køkken kan følges op af luksusvine født af det nordlige sommerlys skær, prydet med internationale medaljer, slutter Sven Moesgaard.

Kilde: Skærsøgaard Vin

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078