23948sdkhjf

Rias afleverer årsregnskab påvirket af afmatning

Bestyrelsen for Rias har i dag behandlet og godkendt årsrapporten for 2008/2009.
Af rapporten fremgår det blandt andet, at omsætningen var tDKK 223.204 mod tDKK 294.149 året før. Bruttoresultatet faldt med tDKK 22.828 til tDKK 66.631 og årets resultat før skat blev tDKK 2.799 mod tDKK 18.003 året før.

Koncernen forventer i 2009/2010 et resultat før skat i intervallet 2-6 mio. DKK. Markedet vil også i 2009/2010 være præget af usikkerhed.

- Vi har set en afmatning i flere af de brancher, som vi er leverandør til. For at fastholde konkurrencedygtigheden har vi fortsat trimningen af organisationen og investeret i moderne og effektivt produktionsudstyr, siger administrerende direktør Henning Hess.

I årets løb har datterselskabet Nordisk Plast desuden taget helt nye lager- og administrationsbygninger i Assentoft i brug, og virksomheden står derfor godt rustet i konkurrencen i de år, der kommer, mener direktøren.

- Blandt lyspunkterne i et vigende marked har vi set en fortsat positiv udvikling inden for gør-det-selv produkter til byggemarkederne og der har også åbnet sig andre muligheder indenfor viskom- og industriområdet. Men grundlæggende er vi stærkt påvirket af den kraftige opbremsning i samfundsøkonomien, siger administrerende direktør Henning Hess.
Læs mere om: Rias
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078