23948sdkhjf

Producenter af øl og sodavand går efter rivalers enemærker

Skillelinjer mellem øl-, sodavand- og spiritusproducenter er i opbrud.
Flere markante kategoriskred er i gang i den globale drikkevaresektor, hvor bryggerier og sodavandsproducenter nærmer sig hinanden med lignende produkter, ligesom tættere samarbejde med spiritusproducenter er under udvikling.

Faldende forbrug af øl på de vesteuropæiske markeder tvinger Carlsberg til at opfinde produkter, som godt nok indeholder alkohol, men i smag og emballage minder mere om læskedrikke end om en øl.

- Det faldende ølforbrug i Europa er med til at tvinge de store bryggerier til at se sig om efter nye produkter for at få ny vækst. Derfor er bryggerierne klar til at bevæge sig væk fra øl og i stedet nærme sig læskedrikindustrien med nogle af deres nye produkter, siger Søren Samsøe, analytiker i Danske Markets.

Som eksempel peger han på Carlsbergs store succes med cider-drikken Somersby.

Tilsvarende rykker sodavandsproducenterne tættere på ølbryggeriernes enemærker.

I Tyskland har Coca-Cola eksempelvis lanceret en læskedrik, der hedder Spirit of Georgia, som er uden alkohol, men som bruger fermentering i produktionen, og dermed placerer sig tæt på øl.

- Der sker meget i andre segmenter i drikkevareindustrien, som vi kan lære af, og vi holder meget nøje øje med den bevægelse, der er i gang. Innovationen i drikkevarebranchen er stor og det gør, at man ikke bare kan læne sig tilbage og slappe af, siger Dominique Reiniche fra Coca-Cola.

Kilde: Børsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109