Valutakurser påvirker indtjening for Rose Poultry
Et væsentligt fald i valutakurserne siden december 2008 har haft stor indflydelse på indtjeningen i en stor del af året for Rose Poultry.
Resultatet efter skat bliver et minus på 16,3 mio. kr. mod et plus på 22,7 mio. kr. året før.
Rose Poultry oplyser, at der er fokus på at fastholde andelen af omsætningen på de strategiske markeder, hvor der er størst stabilitet i prisen.
De tegner sig for 70 procent af virksomhedens omsætning, og det forventes også at blive tilfældet i år.
Rose Poultry A/S mener, at de største udfordringer for selskabet i indeværende år er foderpriserne.
Godt nok er markederne konkurrenceprægede, og markedet i Danmark presses af import, men effektiviseringer af produktion og markedsføring vil betyde øget konkurrencekraft.
Så der budgetteres med et positivt resultat.
Kilde: Landbrugsavisen