Carlsbergs juleøl er tæt på udsolgt
Danskerne har drukket flere juleøl i år end i 2008. Trods en større volumen ventes Tuborg Julebryg udsolgt inden nytår.
Carlsberg har brygget et par procent mere juleøl i år end sidste år, og bryggerikoncernen kan nu melde alt udsolgt på nær Tuborg Julebryg.
Her er der et lille lager tilbage, der formentlig er ude i butikkerne før nytår.
- Vi har de sidste rester af Tuborg Julebryg tilbage, mens vi må melde alt udsolgt af C47, Jacobsen Golden Naked Christmas Ale og Semper Ardens Christmas Ale. Det kan dog stadig være muligt at finde nogle af øllene i butikkerne, siger Carlsberg Danmarks adm. direktør, Jesper Jørgensen.
Kilde: Berlingske Tidende