23948sdkhjf

Oksekødsdivisionen og Tulip indgår samarbejde om Pålækker

Forædlingsfabrikken i Sdr. Felding skal levere skiveskåret roastbeef og sprængt oksebryst til Tulip.
Samarbejdet mellem Oksekødsdivisionen og Tulip blev indledt for nyligt og kommer som en konsekvens af, at Tulips fabrik i Sdr. Borup lukkede i december 2009.

- Vi skulle til at finde nye samarbejdspartnere og kontaktede Sdr. Felding, fordi de både har kapaciteten og ekspertisen inden for oksekød, forklarer Peter Guldager, nordisk salgsdirektør hos Tulip.

Tidligere leverede Sdr. Felding den sprængte oksebryst som halvfabrikata til Tulip, der selv skar produkterne.
Roastbeefen lavede Tulip selv helt fra bunden. Nu skal det hele leveres fra Oksekødsdivisionens forædlingsfabrik.

- Vi har gennem de seneste to år oparbejdet den nødvendige viden om oksekød til pålæg og er derfor helt gearede til at indgå i samarbejdet, siger salgsdirektør i Oksekødsdivisionen, Finn Klostermann.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078