23948sdkhjf

Ardo investerer 130 mio. kr. i fabrik

Frostvirksomheden vil bygge en 26 meter høj lagerbygning i Nyborg.
Frostvirksomheden Ardo vil bygge et nyt lager i Nyborg, og går alt efter planen, kan byggeriet allerede komme i gang i eftersommeren.

Højlageret bliver på 26 meter - altså en bygning, der svarer til et otteetagers hus, skriver Fyens Stiftstidende.

Ardos administrerende direktør, Carsten Aalund, understreger dog, at der stadig mangler en del, inden spaden kan stikkes i jorden.

Kommunen har endnu ikke godkendt brandforholdene, og Ardo mangler også det endelige ja fra ejerne i den internationale koncern.

- Vores gamle frysehuse er meget tunge at vedligeholde. De står over for en stor renovering, og det kan ikke svare sig, siger Carsten Aalund til Fyens Stiftstidende.

Et nyt højlager kan desuden indrettes meget mere praktisk end det nuværende frostlager, der oprindeligt blev bygget som en del af Nyborg Lynfrosts lagerhotel og ikke som en del af en produktionsvirksomhed.

Endelig vil et nyt lager også spare en del energi.

Automatisk lager
Selv om Ardo vil investere et sted mellem 115 og 130 millioner kroner i det nye lager, er der ikke nye arbejdspladser i det. Lageret bliver i høj grad automatisk.

- Men et nyt lager vil jo være med til at sikre de arbejdspladser, der i forvejen er på vores virksomhed i Nyborg, siger Carsten Aalund til Fyens Stiftstidende.

Når det nye højlager er færdigt, regner Carsten Aalund med, at virksomheden vil rive nogle af de gamle frysehuse ned, mens andre måske skal lejes ud.

Ardo A/S producerer og markedfsører dybfrosne grøntsager og grøntsagsbaserede retter, dels under Frigodan mærket og dels under private labels.

Virksomheden beskæftiger i gennemsnit ca. 170 medarbejdere på selskabets to fabrikker i Nyborg og i Orehoved.
Læs mere om: Ardo
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14