23948sdkhjf

Nu kører Lantmännens fuldautomatiske pakkeri

- Vi skal simpelthen bare være mere end dobbelt så effektive, siger fabrikschefen
En helt ny pakkelinje, som brødkoncernen Lantmännen Unibake har opgraderet sit bageri i Holstebro med, er nu i gang med at blive prøvekørt, skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Pakkelinjen håndterer produkter fra forskellige produktionslinjer og kan pakke såvel detailposer som større poser og kasser til kantiner og institutioner. Der er også et system til produktkontrol samt såkaldte camera counting-linjer til optælling af det korrekte antal brød i poserne - og desuden automatisk kasselukker og tjekvejer. Den pakkede kasse bliver automatisk etiketteret og via elevatorer kørt frem til palletering, skriver avisen.

Lantmännen Unibake har investeret cirka 65 millioner kroner i de nye tider i Holstebro. Investeringen er sket med baggrund i, at koncernen har lukket to bagelinjer hos afdelingen i Hatting. De producerede mini-flutes, møllehjul og diverse rundstykker til hoteller og restauranter, men de to linjer er nu samlet i Holstebro.

Sealing System har leveret den nye pakketeknik, som ifølge tidligere oplysninger koster cirka 40 medarbejdere jobbet hos Lantmännen Unibake.

Ifølge fabrikschef Lars Søborg Nielsen har de ansatte taget situationen utroligt pænt, ikke mindst fordi de ved, at uden automatisering kan bageriet ikke konkurrere.

- Selv om de i Polen kan have to mand til at stå og gøre det arbejde, som vi nu har en maskine til at gøre, så kan de stadigvæk konkurrere på prisen. Det siger alt. Vi skal simpelthen bare være mere end dobbelt så effektive for at klare os i konkurrencen og det er der en forståelse for, siger fabrikschefen til Dagbladet Holstebro-Struer.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078