23948sdkhjf

Urtekram oplever lille dyk i omsætningen

Krisen afspejles nu i en lille nedgang i omsætningen hos producent af økologiske og vegetabilske fødevarer Urtekram. Tallene på bundlinjen er stadig sorte.
Omsætningen af økologiske og vegetabilske fødevarer hos selskabet Urtekram er faldet en smule i 2009.

Svært år med tilfredsstillende resultat
Koncernens nettoomsætning i regnskabsåret udgør 309 mio. kr. ekskl. moms, hvilket er en omsætningstilbagegang på 8% set i forhold til året før. Tilbagegangen skal ses i sammenhæng med det generelle økonomiske klima, som har præget 2009.

- Det har været en udfordring igennem hele 2009 at tilpasse ressourcer og aktiviteter til en situation, hvor vækstkurven for første gang i mange år blev brudt, skriver virksomheden i ledelsesberetningen.

Resultatet for regnskabsåret udgør et overskud på 455.000 kr. sammenlignet med et overskud på 516.700 kr. året før. Årets resultat, der er genereret i dattervirksomheden Urtekram International A/S, anses for tilfredsstillende.

Forventninger til fremtiden
På trods af den fortsatte væsentlige usikkerhed, som den økonomiske situation har skabt, forventer virksomheden, blandt andet på baggrund af en stigning i antallet af internationale kunder, en vækst i 2010.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064