23948sdkhjf

Direktør stopper med øjeblikkelig virkning

Direktør på Karup Kartoffelmelfabrik i gennem 11 år er fratrådt fra dag til dag, oplyser bestyrelsesformanden.
Jens Mikkelsen havde i sidste uge sin sidste arbejdsdag som direktør på Karup Kartoffelmelfabrik.

Fratrædelsesaftalen med direktør Jens Mikkelsen indebærer, at han med omgående virkning ikke længere fungerer som direktør på Karup Kartoffelmelfabrik.

Begge parter har været enige om, at tilliden mellem bestyrelse og direktør var slidt op.

- For at undgå rygter skal det understreges, at Jens Mikkelsen ikke er blevet bortvist, men der er indgået en aftale om fratrædelse, lyder det i en pressemeddelelse fra fabrikken.

En del af aftalen er, at ingen af parterne begrunder ophøret af samarbejdet.

Bestyrelsen begynder i næste uge med hjælp fra et konsulentfirma at finde en ny direktør til Karup Kartoffelmelfabrik, som forhåbentlig kan tiltræde i løbet af sommeren, og senest inden kampagnestart, oplyser fabrikken.

Indtil der er ansat en ny direktør vil regnskabschef Frank Johansen, anlægschef Steen Simonsen og driftschef Kjeld N. Jensen stå for det daglige ansvar med reference til formanden.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.751