23948sdkhjf

Flødebollefabrik fik røde tal igen

Elvirasminde A/S i Skanderborg, som producerer Samba flødeboller, fik igen et mindre tilfredsstillende resultat. Men dog fremgang i forhold til 2008.
I dag producerer Elvirasminde mellem 1 og 2 millioner flødeboller om dagen.

Bruttofortjenesten var på 18,1 mio. kr. i 2009 – en markant forbedring i forhold til 15,1 mio. kr. i 2008.

Årets resultat endte på -3,1 mio. kr., hvilket er en forbedring i forhold til underskuddet på -5,4 mio.kr. i 2008.

Resultatet betragtes som mindre tilfredsstillende.

Vil øge eksport
Omsætningen er på nogle markeder ikke slået igennem som budgetteret, men ledelsen forventer en forbedring af omsætningen i 2010.

I fremtiden vil der blive brugt større ressourcer på eksporten, som ledelsen forventer vil stige i løbet af 2010.

Der eksporteres hovedsageligt til de europæiske markeder men også til USA og Mellemøsten.

Elvirasminde fik sit navn i 1875 fra en tidligere ejer, hvis kone hed Elvira.

Virksomheden blev dog grundlagt midt i Århus allerede i 1866.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.071