Fuglsang bryggeri har både tjent og tabt
Ølbryggeriet gav underskud i 2009, men salg af malt gav overskud på 11,1 mio. kr.
Bryggeriet S.C. Fuglsang A/S gav et underskud på 3,1 millioner kroner, skriver JydskeVestkysten.
Ølsalget er faktisk gået frem, men investeringer i salgspersonale og markedsføring har kostet.
Stort maltoverskud
Det blev til en omsætning på 371 mio. kroner i 2009 mod 552 mio. i 2008 i Sophus Fuglsang Export-Maltfabrik A/S.
Det gav et overskud på 11,1 mio. kr. efter betaling af selskabsskat.
- Vi står rustet til at møde en forestående nedtur i maltmarkedet, der allerede har ramt os, siger direktør Kim Fuglsang til JydskeVestkysten.
Fuglsang er Danmarks største maltproducent med fabrikker i Thisted og Haderslev.