23948sdkhjf

Lantmännen Lantbruk indvier topmoderne foderfabrik

Lantmännen Lantbruk indvier en ny topmoderne foderfabrik i Lidköping. Fabrikken skal være med til at sænke produktionsomkostningerne på dyrefoder betragteligt.
Lantmännen Lantbruk har indviet en langt mere effektiv og langt mindre energikrævende fabrik til foder i Lidköping. Dermed håber koncernen at kunne skære i produktionsomkostningerne.

Tror på svensk foderproduktion
Fabrikken er en fuldsortimentsfabrik og fremstiller foder i form af pellets og varmebehandlet mel til køer, grise og fjerkræ.

- Lantmännen tror på en svensk foder-produktion, og derfor har vi nu investeret i denne fabrik, både for at være konkurrencedygtige og for at kunne møde kundernes krav. Hvis det skal lykkes for os, er det nødvendigt med en høj produktkvalitet, høj fleksibilitet og en rigtig effektiv produktion, hvilket vi opnår med den nye fabrik, siger Monika Lekander, divisionschef i lantmännen lantbruk.

Ny teknologi
Fabrikken har installeret en mængde ny teknologi, særligt i forbindelse med dosering af råvarer og i forbindelse med varmebehandling. Derudover har det nye anlæg en høj automatiseringsgrad, hvilket giver en bedre produktsikkerhed.

Den nye foderfabrik har en kapacitet på 275.000 tons om året, kan håndtere 200 produkter og kører 24 timer i døgnet.

Omkostninger og CO2udslip reduceres
Investeringen i det nye anlæg reducerer omkostningerne i forbindelse med foderproduktion, både fordi to gamle fabrikker i Lidköping nu er lagt sammen til én, samtidig med at den nye fabrik er langt mere energieffektiv.

Lantmännen anvender i produktionen ingen fossile brændsler, hvilket også reducerer CO2-udslippet kraftigt.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.067