23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til fødevareindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
A/S Cimbria
Christian Otto Sinding er tiltrådt som formand for bestyrelsen. John Hestehave, direktør, er udtrådt af bestyrelsen.

A/S Cimbria er koncernselskab i Cimbria gruppen som udvikler komplette anlæg til korn- og frøbehandling samt enkeltmaskiner til behandling, transport og opbevaring af alle slags bulkvarer.

Aqua Viva A/S
Aldo Michael Noes Petersen, Heidi Johanna Sommer Nielsen van Steenoven, Ole Abildgaard og Ole Frands Sigetty er alle indtrådt i bestyrelsen for Aqua Viva A/S.

Bertel Eggert Jensen er både indtrådt i bestyrelsen og direktionen.

Bilwinco A/S
Jens Møller, direktør i Jens Møller Ledelsesrådgivning ApS, og Per Agger-Nielsen er begge udtrådt af bestyrelsen.

John Ole Hansen, Holland, er indtrådt som formand for bestyrelsen. Allan Clausen, økonomidirektør i Bilwinco Holding A/S, er indtrådt som medlem af bestyrelsen.

Bilwinco producerer vægte og tilbyder komplette pakketterings- og vejeløsninger til metal- og fødevareindustrien.

Cadbury Stimorol Danmark A/S
Thomas Christensen er udtrådt af bestyrelsen. Indtrådt som formand er Kim Henneberg.

Carlsberg A/S
Bryggeriet Carlsberg får et nyt medlem af eksekutivkomitéen under koncernchef Jørgen Buhl Rasmussen, idet Roger Muys afløser Thomas Ekvall, som fratræder af personlige årsager.

Den 47-årige Roger Muys får titel af Senior Vice President for HR.

Det Danske Fjerkræråd
Den 9. juni konstituerede en ny bestyrelse sig i Det Danske Fjerkræråd. Formanden blev den tidligere Struer-borgmester, Martin Merrild.

Næstformand blev Lars Lunding, formand for Danske Æg, mens Per V. Møller, adm. direktør i Rose Poultry, blev tredje medlem af formandskabet.

DLG / Agrova Food
Direktør Kristian Hundebøll, er udnævnt til viceadministrerende direktør for DLG-koncernen.

Direktør for DLG's konsumaktiviteter, Agrova Food, Torben Harring, er indtrådt i DLGs koncerndirektion.



Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088