Tenax Sild sætter indtjeningsrekord
Producenten af fiskeprodukter til catering og detailmarkedet kom ud af 2009 med et resultat på 10,5 mio. kr. efter skat. Det er halvanden million mere end i 2008.
Ledelsen anser årets resultat for tilfredsstillende, hvilket begrundes med en tilfredsstillende udvikling i salg og dækningsbidrag.
Skabe bedre produkter
Virksomheden er grundlagt af Jørgen Pedersen i 1987 og drives nu sammen med sønnen Michael Pedersen. Flere familiemedlemmer er ansat i virksomheden.
Jørgen Pedersens ambition var at skabe bedre produkter end dem, der blev tilbudt på det eksisterende marked.
Udover sild producerer Tenax blandt andet også fiskefrikadeller og Cavi-Art.