23948sdkhjf

Danske flødeboller er populære i Japan

I et års tid har danske Samba flødeboller været på markedet i Japan og de japanske forbrugere er vilde med dem.
To israelere og en japaner er så vilde med flødeboller, at de for et års tid siden begyndte at importere dem fra Elvirasminde til Japan.

- Da det var umuligt at opdrive dem her i landet, øjnede vi straks en forretningsmulighed, siger Eitan Eidelman, der er en af direktørerne i importvirksomheden GEI Corporation, til magasinet Eksportfokus.

Nysgerrige forbrugere
Den danske ambassade i Tokyo hjælper med markedsføringen af flødebollerne, som er blevet meget populære blandt forbrugere i alle aldre.

- De japanske forbrugere er nysgerrige og villige til at prøve nyt, og det japanske marked rummer derfor store muligheder for dem som er først med nye interessante og ikke mindst velsmagende produkter, siger Katja Majbom Goodhew, der er statskonsulent på ambassaden i Tokyo til Eksportfokus.

De bedste flødeboller
Valget faldt på Samba-flødeboller fra Elvirasminde, fordi GEI Corporation ganske enkelt synes, det er de bedste flødeboller.

De sælges nu i mange supermarkeder, kiosker og cafeer i Tokyo.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079