23948sdkhjf

Haarslev-ledelse tilfreds trods underskud

Finanskrisen ramte den fynske producent af udstyr til fødevareindustrien i seneste regnskabsår.
Haarslev Industries kunne ikke leve op til rekordåret 2008. I 2009 blev omsætningen reduceret med mere end en tredjedel fra 921,9 mio. kr. til 606,2 mio. kr.

Omsætningsnedgangen kunne også mærkes på bundlinjen, hvor resultat før skat endte med et underskud på 2,7 mio. kr. mod et rekordoverskud på 71,1 mio. kr. i 2008.

Forventer fremgang i 2010
- Det reducerede resultat skyldes nedgang i omsætningen grundet den internationale finansielle krise. Under hensyntagen til den internationale finansielle krise anses resultatet for tilfredsstillende, skriver Haarslev Industries i sit årsregnskab.

I 2010 forventer Haarslevs ledelse et bedre resultat, men man betragter stadig fremtiden som usikker på grund af den generelle økonomiske situation.

Haarslev-koncernen er leverandør af procesløsninger og udstyr til afvanding og oparbejdning af råvarer inde for fødevareindustrien.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078