23948sdkhjf

Danisco køber ingrediensekspert i Sydafrika

Danisco har købt aktierne i Research Solutions i Cape Town, Sydafrika. Dermed skabes et nyt videncenter for mejeriprodukter og frosne desserter i Afrika syd for Sahara.
Danisco har købt aktierne i Research Solutions, der har stor ekspertise i kundetilpassede ingrediensløsninger, især til mejeriindustrien.

Købet er i tråd med Daniscos strategi om at foretage opkøb, der kan udbygge og komplementere den eksisterende forretning.

Videnscenter syd for Sahara
- Med dette køb skaber vi et nyt videncenter for Daniscos aktiviteter inden for mejeriprodukter og frosne desserter i Afrika syd for Sahara. Vi lægger de lokale kompetencer og kunderelationer i Research Solutions sammen med Daniscos lokale produktion og den internationale support fra Danisco. Målet er at skabe den mest konkurrencedygtige ingrediensleverandør i Afrika syd for Sahara, både hvad angår kvalitet, omkostninger og imødekommenhed, siger Søren Olsen, Vice President, Systems, Danisco.

Sammenlægges med Daniscos produktion
Research Solutions er placeret tæt på og vil blive sammenlagt med Daniscos produktions- og salgsfaciliteter i Cape Town.

- Lokal tilstedeværelse med hensyn til produktion, teknisk service, logistik og tæt samarbejde med industrien er afgørende for produktion i næsten alle dele af verden, og Afrika syd for Sahara er ingen undtagelse. Vi lægger stor vægt på at have de rette fagfolk til at udføre arbejdet i denne region. Og vi ønsker at vokse ved at ansætte de bedst kvalificerede medarbejdere, så vi kan tilbyde vores kunder en service, som de ikke kan få andre steder, siger Paul Vet, Managing Director, Danisco South Africa.

Sydafrika står for 85-90% af omsætningen i Afrika syd for Sahara med Nigeria og Kenya på anden- og tredjepladsen.

Danisco har i alt 61 medarbejdere i Cape Town og Johannesburg (Sydafrika) og har haft aktiviteter i Sydafrika siden 2000.

Købsprisen oplyses ikke.

Om Research Solutions
Research Solutions er en produktudviklingsvirksomhed, som leverer kundetilpassede produkter og teknisk ekspertise til fødevareindustrien. Virksomheden tilbyder en lang række stabilisatorsystemer, blandinger, koncentrater og saucer.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078